Siden 2010 har Frederiksbjerg Guitarskole prioriteret at være et stærkt lokalforankret og personligt tilbud til den ambitiøse guitarist.

I løbet af de første år spredte ordet sig til hele byen, og i en tid hvor bl.a. youtube’s talrige “tutorials” avlede en musikalsk zapper-kultur, fik flere og flere elever smag for den faste skemalagte undervisning, hvor man får individuel feedback ansigt til ansigt hos sin egen lærer.

Selvsamme virksomhed står også bag instrumentundervisning.dk, der er navnet på vores populære landsdækkende privatundervisningsportal. Således kan vi i dag give et skræddersyet tilbud til alle typer elever uanset alder, bopæl, behov og niveau.

I 2020 kunne Frederiksbjerg Guitarskole fejre 10 års-jubilæum, og vi har som altid døren åben for alle, der gerne vil lære at spille guitar!

Administration

Morten Haugshøj

Grundlægger og skoleleder
Læs mere

Morten Haugshøj

Morten har karrieren igennem drevet professionel musikskole sideløbende med at være et velkendt navn på den danske jazzscene, ikke mindst i spidsen for Morten Haugshøj Group (mortenhaugshoej.dk).

Morten er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet.

William de Feuth Michaelsen

Souschef
Læs mere

William de Feuth Michaelsen

William er daglig leder af guitarskolen og kommer fra en baggrund som musikredaktør, spillestedsbooker og ikke mindst som underviser og professionel musiker.

William er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet.

[instagram-feed]

Mød din nye “guitar hero”

Vi er alle drevet af lysten til at se vores elever få lige så stor glæde af musikken, som vi selv gør.
Her kan du møde et par stykker af os:

William Michaelsen

Underviser
Læs mere

William Michaelsen

Udover at være daglig leder af guitarskolen er William en af vores faste, rutinerede undervisere.

Med mangeårig erfaring fra musikstudiet og koncertscenerne og med en baggrund som musikredaktør og spillestedsbooker har William opbygget et stort, varieret genrekendskab og kan derfor tale med om det meste :-)

Spidskompetencerne ligger dog inden for rock, pop, jazz, blues, soul/R&B og country/roots, og undervisningens overordnede fokus er at træne kombinationen af øre, teknik og teori med et kreativt og praktisk sigte. William lægger vægt på, at eleven altid er med på, hvad formålet med øvelserne er, og han tilrettelægger forløbet individuelt, så man ikke får fornemmelsen af at skulle lave ”lektier”.

Undervisningen kan således inddrage alt fra klassiske radiohits til guitarheltesoloer og jazzstandarder, mens vi hele tiden har for øje, hvad DIT mål er som guitarist. Er der en specifik sang, du gerne vil lære, siger du bare til, og hvis du vil have konstruktiv feedback på sangskrivning, udstyr, indspilning eller lignende er der også plads til det.

Flere af Williams gamle elever er siden kommet ind på MGK og/eller Musikkonservatoriet, ligesom flere af dem selv er udøvende professionelle musikere.

William er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet.

Jacob Kaaberbøl

Underviser
Læs mere

Jacob Kaaberbøl

Hej!

Mit navn er Jacob, og jeg har spillet musik siden jeg var 7 år gammel og går nu på musikkonservatoriet i Aarhus med guitar som hovedinstrument.

Min undervisning er styret af, hvad der interesserer eleven. Musik handler nemlig om glæden, man får af at kunne spille med på sit yndlingsnummer, af at finde på fede musikalske ideer eller at være med i en sammenspilssammenhæng. Derfor er det vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i netop elevens interesse og egen glæde.

Den første lektion kommer til at handle om at lære eleven at kende. Derudover vil der være tid til lidt spil for at kunne bedømme niveauet til den følgende undervisning og måske allerede få noget med hjem at kunne arbejde på til næste gang :-)

Viktor Jæger

Underviser
Læs mere

Viktor Jæger

Om Viktor
Jeg har selv gået på mange forskellige musikskoler og studerer nu på det Jyske Musikkonservatorium. Jeg elsker at spille alle mulige former for musik og at udvikle mig selv som musiker, og det gør jeg i den grad også som underviser.

Om undervisningen
Jeg lægger vægt på at skabe en god stemning og et trygt rum at lære i. Jeg kan undervise i nodelæsning, teori og de tekniske aspekter ved instrumentet, men lader det være op til eleven at tage styring med, hvad der skal lægges vægt på, så vi også får spillet en masse gode sange :-) Som underviser tager jeg selvfølgelig løbende stilling til, hvad der vil være godt for eleven at fokusere på.

Den første lektion
Vi starter med at tale om dit forhold til og erfaring med musik (det er ikke et krav at have erfaring), og så skal der så vidt muligt prøves at spille en lille smule sammen alt efter dit niveau. Det er vigtigt for mig at understrege, at man ikke behøver at have noget forhåndskendskab til, hvordan man spiller.

Aske Reipurth

Underviser
Læs mere

Aske Reipurth

Hej!

Mit navn er Aske. Jeg har spillet musik det meste af mit liv og har løbende undervist begyndere og let øvede guitarister inden for en bred vifte af genrer. Jeg har spillet i forskellige pop- og rockbands og har de seneste år også beskæftiget mig meget med jazz.

Jeg har stort fokus på at skabe en hyggelig og afslappet stemning i undervisningen samt en god relation til dig som elev. Jeg prioriterer at videregive glæden ved at kunne udtrykke sig på sit instrument, både når du ønsker at kunne improvisere en melodisk og fængende guitarsolo, og hvis du kunne tænke dig at få en større musikteoretisk forståelse. Min undervisning vil tage udgangspunkt i præcis det, du ønsker at dygtiggøre dig indenfor.

Din første lektion vil først og fremmest handle om din tidligere musikalske erfaring, hvad du allerede kan, og i hvilken retning du gerne vil udvikle dig som guitarist.